Menu
søg

Socialdemokratiets ordførertale ved 2. behandling af budget 2019-2022

11-10-2018 af Anders Winnerskjold, politisk ordfører (S)

Det er efterår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.

Det var sådan, jeg startede Socialdemokratiets budgettale for knap en måned siden – med begyndelsen til en af Benny Andersens sange. En sang, som netop udstråler optimisme til livet og til arbejdet.

Og vi var optimistiske forud for budgetforhandlingerne, men for at være ærlig, så var vi måske knap så optimistiske som Benny Andersen. For selvom sparekravet løbende var blevet reduceret, så stod det klart, at vi stadig skulle lave budgettilpasninger og omprioriteringer, som bestemt ikke er sjove, for dem som rammes.

Vi i Socialdemokratiet gik til forhandlinger med to klare to ønsker: For det første ønskede vi i så høj grad, som overhovedet muligt, at friholde de store velfærdsområder for besparelser. For det andet, så ønskede vi at lave et bredt budgetforlig på tværs af partierne, hvor der blev taget økonomisk ansvar.

Natten mellem d. 20. og 21. september blev der så indgået et budgetforlig, hvor syv ud af ni partier – altså 28 ud af 31 byrådsmedlemmer – kunne se sig selv i budgettet for de kommende år.

Men budgetforliget er selvfølgelig et kompromis, som også afspejler politiske forskelle, ønsker og prioriteringer. Jeg tror – nej jeg ved – at alle har skulle sluge nogle kameler for til gengæld at kunne sætte deres præg på kommunens budget. Det er også en del af at være i politik – nogle vil endda sige, at det er grundvilkår i politik, hvis man vil lave resultater på den lange bane. Men forlig mellem partier er ikke blot en måde at sætte sit præg på kommunens prioriteringer. Forlig – især brede forlig - er også med til at skabe stabilitet og ro – og det er i vores optik også vigtigt ovenpå de sidste fire måneder.

Hos Socialdemokratiet er vi glade for at have indgået et budgetforlig, hvor vi i fælleskab reducerer sparekravene på de store velfærdsområder. Og her vil jeg tillade mig at blive lidt mere konkret og lave et par nedslag:

For med det forhåbentligt snart vedtagne budget, affløfter vi besparelserne på dagtilbud, skoler og den tidlige SFO-start. På ældreområdet har vi sammen kunne fjerne besparelser hos ældre udsatte, opretholde et sundt og værdigt aftenliv for de allersvageste ældre medborgere samt sikre at fastholde klippekortsmidlerne i dens nuværende form i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Og på det sociale område reducerede vi sparekravet med over 30 mio. kroner, hvilket har betydet, at vi har kunne fjerne besparelser på voksenhandicapområdet, besparelser på støtte til voksne med sindslidelser og hjælpen til hjemløse i form af tilskuddet til bl.a. Kirkens Korshær – for blot at nævne et par stykker.

At affløfte besparelser, som ellers ville have ramt kernevelfærden, var vores primære prioritet, men vi er bestemt også glade for, at vi sammen har kunne reducere besparelser på de grønne områder og klimasekretariatet, og at vi sikrede, at Dokk1 fortsat kan holde længe åbent med kvalificeret personale til at hjælpe aarhusianerne.

Men udover at afløfte besparelser, har vi også prioriteret at styrke ord- og talblindeindsatsen. I den forbindelse vil vi gerne takke børn- og ungebyrådet, som var med til at sætte det på dagsordenen i foråret. Vi har netop fået valgt et nyt børn- og ungebyråd – og til jer vil jeg gerne sige, at det her beviser, at man sagtens kan få indflydelse i det ’voksne’ byråd, hvis man har en god idé og kan argumentere for den. Så tak til det forrige børn- og ungebyråd, og vi ser frem til at samarbejde med det nye børn- og ungebyråd.

Udover en styrket ord- og talblindeindsats, har vi også prioriteret midler til Psykiatriens Hus. Der er for mange aarhusianere, som har ondt i sindet. Der er faktisk for mange danskere, som har ondt i sindet. Derfor er vi også glade for, at vi har valgt at afsætte midler til Psykiatriens Hus, som skal hjælpe borgere med psykiske- og sociale problemer til at få det bedre, til at få sig en uddannelse eller et arbejde. Kort sagt til at få en mere overskuelig og bedre hverdag.

Og ikke mindst har vi afsat penge til at løfte initiativer i Masterplanen for hjemløshed. Senest så vi i Indefra med Anders Agger, en reportage om fixerum og hjemløshed fra vores by, hvor Tristan, som lever sit liv på gaden, var hovedperson. Tristan sagde i udsendelsen, at det er godt at samfundet stiller fixerum til rådighed for svageste borgere, fordi det redder menneskeliv. Vi er grundlæggende enige, men vi tillader os også at male med en lidt bredere pensel. For det er afgørende – ikke bare at have et fixerum – men at vi hjælper og støtter de mest udsatte borgere i vores samfund. At vi forsøger at give mennesker muligheden og hjælpen til at komme væk fra gaden og de hårde miljøer, men at vi også sikrer et værdigt liv for dem, som ikke formår at bryde med livet på gaden, stofferne og alkoholen.

Jeg kunne blive ved i et par timer endnu, hvis jeg skulle opremse de mange steder, hvor vi har affløftet besparelser, og hvor vi har prioriteret at styrke indsatser. Men fælles for størstedelen er, at de handler om, at Aarhus skal være en by med plads til alle. En by, hvor vi tager hånd om dem, der ikke altid er i stand til at tage hånd om sig selv. En by, hvor alle føler sig trygge og har muligheden for at udleve deres drømme.

Det har altså været muligt at affløfte en stor del af besparelserne fra sparekatalogerne, fordi vi står i en mere gunstig økonomisk situation, end vi egentligt havde troet, da vi igangsætte processen. Men også fordi vi ønsker at drive organisationen mere effektivt, fordi vi tør satse på velfærdsteknologi, og fordi vi har en ambition om, at langt flere skal have et arbejde. En del af de fælles initiativer, som vi også vedtager i dag, er blevet til, fordi man – på tværs af magistratsafdelinger – har arbejdet sammen. Derfor skal der også lyde ros herfra til de mange mennesker, som har været med til at nytænke, sammentænke og samarbejde. Det har været forudsætningen for at kunne hente besparelser andre steder end på serviceforringelser. Og det er også den sti, vi skal gå længere ud af i fremtiden. Fordi vi hele tiden bliver flere og flere aarhusianere – især børn, unge og ældre – og derfor bliver omprioritering og smarte effektiviseringer på tværs af afdelinger også et emne, som kommer til at være på dagsordenen de næste mange år.

At effektivisere og arbejde sammen på tværs kan komme til at lyde som et mål i sig selv. Men det er det bestemt ikke. Det er kun et middel. Et middel som skal sikre, at vi har en robust økonomi og er en effektiv kommune, fordi vi har en ambition om også i fremtiden at kunne levere god velfærd til byens mange borgere. Så vi fortsat kan sikre, at børnene får en god start på livet, at man får den rette hjælp, hvis man er psykisk syg, og man kan leve en værdig alderdom i trygge rammer og i gode fællesskaber.

I dag vedtager vi et budget. Og som nyvalgt byrådsmedlem har jeg også gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. For selvom det er aarhusianere, som skal evaluere vores indsats til næste valg, så kan det også være en god idé at reflektere over ens eget virke løbende. Det gælder i hvert fald for undertegnede.

For udover at være repræsentanter for vores vælgere og folket i al almindelighed, så er vi også arbejdsgivere. Og i kølvandet på vores møde med Fælles Med-Udvalget, så har jeg tænkt meget over vores ansvar også som arbejdsgiver i en situation, hvor vi skal budgettilpasse og spare visse steder. Vi bliver nødt til at blive bedre til at tage nogle af de mest personfølsomme slagsmål med hinanden – udenfor pressens søgelys. Vi skaber mere usikkerhed – også nogle gange ubegrundet usikkerhed – for vores mange medarbejdere. Naturligvis skal det være en transparent proces, hvor vi har meninger, men nogle gange skal man lade være med at slå for store brød op, bare fordi det kan give hurtige politiske point. Generelt håber jeg, at vi alle kan blive enige om, at vi måske fik slået et lidt for stort brød op i denne omgang. Vi fik skabt for meget usikkerhed ift. det resultat, som vi endte med. Det håber, vi kan undgå i fremtiden.

Her til sidst vil jeg gerne sige tak til alle for at tage ansvar for vores by. Og så vil jeg rette en tak til alle jer, som har skrevet mails, høringssvar og mødt op til foretræder. Selvom det til tider kan føles som overvældende, når mailboksen fyldes med utilfredse mails, så er det dejligt, at vi har borgere, som engagerer sig i byen og dets velbefindende. Det er en afgørende del af vores demokrati. Tak for det!