Menu
søg

Vi skal beskytte vores drikkevand mod sprøjtegift og pesticider

27-05-2017

Af Camilla Fabricius (S), formand for Teknisk Udvalg og landbrugsordfører, Steen B. Andersen, medlem af Teknisk Udvalg og miljøordfører, og Ango Winther (S), næstformand for Teknisk Udvalg og næstformand for DANVA

Mange af os tager det nok for givet. Når vi åbner for vandhanen og fylder glasset med rent postevand og rækker det videre til vores børn eller ægtefælle. Vandet er vores allervigtigste kilde til liv, og sådan har det altid været. Det kan ikke være anderledes. Derfor er det dybt bekymrende, at vi finder rester af sprøjtegifte i omkring en tredjedel af alle vandboringer i Aarhus Kommune. Den udvikling skal vi bekæmpe. Koste hvad det vil. Det drejer sig nemlig om din, min, vores børn og børnebørns fremtid. Tænk, hvis de fremtidige generationer skal leve med forurenet drikkevand, fordi vi ikke kan løse problemet i dag. Det er vores ansvar at handle – hellere i dag end i morgen.

Derfor har Aarhus Kommune været nødsaget til at lave et forbud mod at bruge pesticider og sprøjtegifte i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart. Dette påbud rammer i sagens natur de erhverv, der bruger sprøjtegifte, som eksempelvis landbrug og gartnerier. Kommunen har, i samarbejde med de private vandværker, i første omgang forsøgt at indgå frivillige aftaler med landmændene for at stoppe brugen af gift. Mange af landmændene har dog valgt ikke at tage imod den udstrakte hånd, og påbuddet har derfor været nødvendigt.

Vi har selvfølgelig fuld forståelse for, at et påbud mod at bruge sprøjtegift og pesticider i nogle tilfælde kan ramme landmændenes forretning. Men her må vi bare sige, at det er vigtigere at beskytte vores rene drikkevand for fremtidige generationers skyld – end at beskytte landmændenes ret til at sprøjte sig til et maksimalt udbytte af jorden. I samme omgang sørger regeringens landbrugspakke tilmed for, at kommunen skal kompensere for landmændenes eventuelle tab ved ikke at sprøjte. Hvilket i bund og grund virker paradoksalt, at man får kompensation for ikke at svine grundvandet til. Men den diskussion lader vi ligge denne gang.

Kommunens påbud mod sprøjtegift og pesticider har blandt andet fået Landbrug og Fødevarer til at fare op af stolen, og kalde det en hån mod de erhvervsdrivende. Her kan vi blot undre os over, at Landbrug og Fødevarer ikke tænker på det større billede. Og samtidigt minde om, hvad der er på spil: Vores rene drikkevand. Det kan godt være, at Landbrug og Fødevarer tør tage ansvaret for, at landmændene forsætter med at sprøjte i samme omfang som i dag. I sidste ende skal de jo også kun tænke på landbrugets interesser. Vi skal som kommune derimod tænke på aarhusianernes sundhed. Og vi vil ikke stå til ansvar for, at de fremtidige generationers drikkevand risikerer at blive forurenet af sprøjtemidler og pesticider.

At vi beskytter grundvandet mod pesticider og sprøjtegift handler altså ikke om, at vi ønsker at irritere landbruget. Nej, det handler derimod om at sikre vores drikkevand nu og i fremtiden. Og det kalder på et samarbejde på tværs. Det dur nemlig ikke, at vi bliver ved med at sprøjte gift ned i jorden. Giften forsvinder ikke, og kommunen er faktisk nødt til at lukke de vandboringer, der er ramt af forurening. For derefter at åbne nye boringer eller fører nye vandledninger til andre boringer. Det er en bekostelig affære. Vi håber derfor på, at landbruget fremover vil samarbejde for at få et pesticid- og sprøjtefrit grundvand i Aarhus Kommune.