Har du problemer med at læse mailen klik? her
 

Opdatering fra budgetforhandlingerne

Kære Socialdemokrat i Aarhus Budgetforhandlingerne er nu i gang, og vi i den socialdemokratiske byrådsgruppe arbejder hårdt for, at kommunens budget de næste tre år får et markant socialdemokratisk islæt, trods regeringens bebudede minusvækst i landets kommuner.

Forhandlingerne begyndte for alvor i lørdags og genoptages allerede i morgen, hvor samtlige partier fra byrådet endnu engang mødes for at forhandle et budget på plads.

Indtil videre har stemningen blandt partierne været rigtig god, og debatten samt forhandlingerne konstruktive. Når det er sagt, bliver budgettet ikke nogen gavebod, hvilket er en af konsekvenserne af regeringens nulvækstpolitik. Men uanset hvem der leder regeringen, har vi socialdemokrater et ansvar for altid at føre en sund økonomisk politik, så vi også kan værne om vores velfærd i de kommende år til de kommende generationer.

Til trods for et ikke optimalt udgangspunkt, har vi i byrådsgruppen, med borgmesteren i spidsen, en klar ambition om ikke bare at friholde bl.a. voksenhandikapområdet for eventuelle besparelser. Vi ønsker også at tilføre flere ressourcer til de handikappede, så området får det tiltrængte og nødvendige løft. Vi ønsker også at sikre, at Aarhus er en by med plads til alle. Derfor ønsker vi at bygge flere almene boliger, så mennesker uden de store pengepunge også har råd til at bo i Aarhus.

Dette er bare et kort udpluk af nogen af de politiske visioner og ambitioner, vi har for byen i de kommende år.

Vi vil naturligvis forsøge at holde jer opdateret, så snart vi får forhandlet en forlig på plads.


Med venlig hilsen Camilla Fabricius, gruppeformand

På vegne af socialdemokraterne i Aarhus byråd


 
Vær med til at formulere socialdemokratisk politik

Socialdemokraterne har som mål at være den stærkeste dagsordenssættende politiske kraft i Aarhus kommune. Derfor holder seks inspirationsgrupper jævnlige møder med de socialdemokratiske politikere i Aarhus byråd, og er her med til at udvikle den socialdemokratiske politik.

Alle medlemmer kan være med i inspirationsgrupperne, og du kan komme med ved at kontakte formanden for den inspirationsgruppe der beskæftiger sig med de emner, der interesserer dig.

Find alle inspirationsgruppeformændene her.


 
Støt og følg os på facebook

Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er kommet på facebook. Støt og følg dine 13 byrådsmedlemmers arbejde for et helt Aarhus.

Klik ”synes godt om” og modtag løbende opdateringer fra din byrådsgruppe.

Du kan også støtte vores borgmester, Jacob Bundsgaard, på facebook.