Har du problemer med at læse mailen klik? her
 

Alle børn har ret til en chance - også de anbragte

Kommunernes Landsforening har fremlagt en rapport, som klarlægger, at anbragte børn i Danmark halter markant efter deres jævnaldrende, hvad angår især job og uddannelse. En tendens som bekymrer medlem af socialudvalget og formand for Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger mv.) Aage Rais-Nordentoft:

”Det er en tendens, som bekymrer os socialdemokrater i Aarhus, og som vi har i sinde at ændre. For når børn fra start ikke har fået de bedste odds, så er det alfa og omega, at samfundet sikrer, at disse børn og unge får den støtte, der måtte være nødvendig for at komme igennem tilværelsen på lige fod med jævnaldrende, som ikke har været anbragt,” siger Aage Rais-Nordentoft.

Derfor har Socialdemokraterne i Aarhus sendt en forespørgsel til Børn og Unge-magistraten for at få afdækket spørgsmål om kvaliteten og tilbud af uddannelser til anbragte børn i kommunen. Et arbejde hvor Aage Rais-Nordentoft er gået forrest:

”Vi kan og skal ikke acceptere, at 40 procent af de anbragte børn i en alder af 16 ikke har en folkeskoleeksamen, at 24 procent af de anbragte drenge har været fængslet mindst én gang, og at kun 43 procent af anbragte børn i en alder af 30 er i beskæftigelse. En anbringelse i Danmark skal ikke være lighedstegn med lavere uddannelse, en kriminel løbebane eller at være arbejdsløs,” siger Aage Rais-Nordentoft.

Med forespørgslen håber Aage Rais-Nordentoft, at byrådet på sigt kan vedtage en standard, som sikrer, at anbragte børn hurtigt får et uddannelsestilbud på linje med det, som deres jævnaldrende ikke-anbragte kammerater tilbydes:

”Socialdemokraterne i Aarhus har en ambition om, at anbragte børn hurtigst muligt efter anbringelse får et uddannelsestilbud af samme kvalitet som den gængse standard for alle andre børn og unge. Vi ser en uddannelse af høj kvalitet, med den nødvendige støtte undervejs, som et middel til at sikre ligheden mellem anbragte – såvel som ikke-anbragte børn her i landet,” slutter Aage Rais-Nordentoft af.

Du kan læse hele forespørgslen her.



 
Mere hjemmehjælp til de svageste ældre

Kommunens svageste hjemmehjælpsmodtagere får nu et klippekort med en halv times mere hjælp om ugen, som de selv bestemmer, hvordan skal bruges. Baggrunden er, at regeringen og de øvrige partier i rød blok afsatte penge til mere hjemmepleje i finansloven. Et resultat, som vi socialdemokrater bør være stolte af, mener medlem af udvalget for Sundhed og Omsorg, Lisbeth Lauersen.

Læs mere her.


 
Aarhus har fået pendlercykler

Det er nu muligt at leje en cykel for de mange pendlere, som tager toget til og fra Aarhus hver dag. I sidste uge blev 35 pendlercykler på banegårdspladsen indviet af Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz. Han ser frem til at følge initiativet.


Læs mere her.


 
Støt og følg os på facebook

Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er kommet på facebook. Støt og følg dine 13 byrådsmedlemmers arbejde for et helt Aarhus.

Klik ”synes godt om” og modtag løbende opdateringer fra din byrådsgruppe.

Du kan også støtte vores borgmester, Jacob Bundsgaard, på facebook.