Har du problemer med at læse mailen klik? her
 

Flere pædagoger til de mindste børn

Der kommer nu mere pædagogisk personale i de aarhusianske vuggestuer. Det er konklusionen efter onsdagens byrådsmøde. Baggrunden er, at regeringen i sidste finanslov afsatte 250 mio. kr. til børneområdet. For Aarhus Kommune betyder det 15. mio. mere om året til de mindste børn. Det glæder medlem af Børn og Unge-udvalget, Peder Udengaard:

”De ekstra midler kan bruges til at skabe endnu bedre rammer for de mindste børn, som har brug for mere omsorg og pleje. Vi har i Aarhus Kommune i forvejen landets bedste normering, men på det her område betyder ekstra personale rigtig meget. Nu kan vi øge bemandingen i ydertimerne, så der er flere pædagoger til at tage sig af børnene, både når de kommer, og når de sidste skal hjem,” udtaler Peder Udengaard.

De ekstra penge er et direkte resultat af den finanslov, som partierne fra rød blok indgik i efteråret. Der er derfor ros til regeringen fra Peder Udengaard:

”Det her er et synligt resultat på, hvad det betyder at have en socialdemokratisk ledet regering. Som forældre skal man trygt kunne aflevere sit barn i daginstitution. Derfor er det vigtigt med en regering, som vil investere i velfærd og ikke udhule den,” udtaler Peder Udengaard.

Den øgede indsats finansieres i 2015 og 2016 via puljemidler, som kommunerne skal ansøge, hvorefter finansieringen gøres permanent gennem de kommunale bloktilskud. På byrådsmødet blev det besluttet at fastholde taksten for forældrebetaling, så den forbliver uændret.


 
Aarhus indfører sociale arbejdsklausuler

Som den første kommune i Danmark indfører Aarhus Kommune nu klausuler om ordnede arbejdsforhold på de private, sociale institutioner, som kommunen køber ydelser hos. Der er derfor ros til rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse fra hans forgænger på posten, Hans Halvorsen.


Læs mere her


 
Støt og følg os på facebook

Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er kommet på facebook. Støt og følg dine 13 byrådsmedlemmers arbejde for et helt Aarhus.

Klik ”synes godt om” og modtag løbende opdateringer fra din byrådsgruppe.

Du kan også støtte vores borgmester, Jacob Bundsgaard, på facebook.