Har du problemer med at læse mailen klik? her
 

Verdens øjne rettet mod Aarhus

Når Aarhus skyder frem på verdenskortet er det med historier om regnbuen over Aros og verdens lykkeligste by. De seneste par dage har byen dog uforskyldt været centrum for stor opmærksomhed i forbindelse med en højreekstremistisk demonstration i Mølleparken.

Beklageligvis opstod der tumult ved demonstrationen den 31. marts, anført af en gruppe professionelle ballademagere. Borgermester Jacob Bundsgaard slår dog fast, at Aarhus er en åben og fredelig by.

Vi tolerer ingen former for vold i vores by og at en gruppe professionelle ballademager stjæler billedet er beskæmmende for vores by. Det er ikke sådan, vi kender vores by, og det er heller ikke sådan, vi vil kendes,” udtaler Jacob Bundsgaard.

Over 5.000 borgere og et samlet byråd bakkede den 21. marts op om Aarhus hylder tolerancen. Her meldte borgmester Jacob Bundsgaard klart ud, at ekstremistiske synspunkter ikke er velkomne i Aarhus.

De har deres grundlovsikrede ret til at ytre og forsamle sig. Men vi er lodret imod at de benytter Aarhus som platform for at kommunikere disse synspunkter ud. Det Aarhus vi så den 21. marts var et Aarhus der stod samlet om tolerance og mangfoldighed, og er det Aarhus som vi kender” udtaler Jacob Bundsgaard.


 
Aarhus’ status som friby truet

I en tid hvor værdier som mangfoldighed og tolerance knytter sig til Aarhus, trues byens status som friby for forfulgte forfattere. Siden 2010 har Aarhus som den første danske by været medlem af organisationen ICORN, hvilket forpligter byen til at tage imod en af verdens forfulgte forfattere. Aarhus har siden været værtsby for friby-forfatteren Tendai Frank Tagarira fra Zimbabwe.

Dermed har Aarhus vist sig som en by, der stiller sig op i kampen for at beskytte ytringsfrihed, menneskerettigheder og frihed. Men når Tendai Frank Tagarira til sommer overgår til at blive politisk flygtning foreslår den konservative kulturrådmand Marc Perera, at fribysordningen indstilles indtil kommunes økonomi er mindre presset.

Socialdemokraternes Aage Rais-Nordentoft er dog langt fra enig med rådmanden, ”Friby og ytringsfrihed er ikke noget der har med penge og sparetider at gøre for socialdemokraterne. Ytringsfrihed og retten til at tænke, tale og skrive frit er grundlæggende og mange regner efter Muhammedtegningerne Aarhus som ytringsfrihedens og mangfoldighedens hovedstad. Det er ikke Byrådet der har sparet friby ordningen væk eller valgt den skal være passiv - den beslutning er ene og alene taget af den konservative kulturrådmand Marc Perrera Christensens. Det er hans politiske prioritering ikke at prøve at finde penge indenfor sit budget til at fortsætte friby-ordningen aktivt. Socialdemokraterne er uenige med Marc Pereras valg, vi vil fortsat kæmpe for at Aarhus skal forblive friby og kan huse en forfatter der risikerer at blive dræbt for at bruge sin ytringsfrihed i sit hjemland.


 
Uddannelsesklausuler skal om kort tid evalueres

Aarhus Kommune var først med at indføre uddannelsesklausuler på større kommunale byggeprojekter. Ordningen har sidenhen spredt sig til kommuner i hele landet, som en måde at løse problemet med den store mangel på praktikpladser.

I Aarhus har ordningen indtil videre været brugt i 15 byggeprojekter, hvor der er indarbejdet en uddannelsesklausul i kontrakten med virksomheden. Det kommer ikke bare til at resultere i flere praktikpladser fremover, for samtidig har næsten samtlige virksomheder, som en del af aftalen udarbejdet en aktiv uddannelsespolitik for, hvordan de fremadrettet kan være med til uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Udover uddannelse af allerede ansatte medarbejder, har ordningen også resulteret i at flere ledige har fået mulighed for at komme i virksomhedspraktik og løntilskud.

Ordingen har indtil videre resulteret i tre praktikpladser.Det er færre end jeg havde håbet på, men det gør ikke ordningen til en fiasko i sig selv.For den århusianske ordning er fleksibel, hvilket vil sige, at virksomhederne kan vælge flere forskellige uddannelsesklausuler,” siger social- og beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen.

En del af de projekter, der har været i spil, har ikke været så store, men de kommer snart. Og dermed kommer der også flere praktikpladser.


 
Støt og følg os på facebook

Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er kommet på facebook. Støt og følg dine 14 byrådsmedlemmers arbejde for et helt Aarhus.

Klik ”synes godt om” og modtag løbende opdateringer fra din byrådsgruppe.

Du kan også støtte vores borgmester, Jacob Bundsgaard, på facebook.