Har du problemer med at læse mailen klik? her
 

Modersmålsundervisning er tilbage

Regeringen har igangsat et forsøg der skal afsøge de konkrete resultater af modersmålsundervisning. Aarhus Kommune har meldt sig på banen med en række folkeskoler, der er klar på at indgå i forsøget.

Regeringens forsøg med modersmålsundervisning vækker begejstring hos socialdemokraternes politiske ordfører Lotte Cederskjold.

”Det er med stor tilfredshed at vi nu kan konstatere at regeringen igangsætter et landsdækkende forsøg med modersmålsundervisning. Undervisning baseret på modersmålet er det mest effektive redskab til at hjælpe og støtte tosprogede børn igennem deres uddannelse. Det har man set i Sverige, hvor modersmålsundervisningen har ført direkte til bedre karakterer blandt de tosprogede elever.

Det er simpelthen lettere at blive god til dansk, matematik og alle de andre fag, hvis man fra start erkender at børnene har et andet modersmål. I et uddannelsessystem, som det danske, der søger at skabe lige muligheder for alle, må modersmålsundervisning være et helt naturligt element,” siger Lotte Cederskjold.

Den borgerlige regering afskaffede den traditionelle modersmålsundervisning, men i Aarhus Kommune har en række folkeskoler videreført modersmålet, hvilket har hjulpet med at løfte de tosprogede elevers generelle niveau i samtlige fag.


 
Supercykelsti giver grønt lys og grønne udsigter

Aarhus får en otte kilometer lang supercykelsti, som anlægges i forbindelse med letbanen. Det giver mulighed for at cykle fra Midtbyen over Skejby til Lisbjerg uden stop. Et projekt der møder stor opbakning fra Socialdemokraterne.

Læs mere på www.siak.dk


 
Udskiftning i de faste udvalg

Lotte Cederskjold og Niels Brammer bytter plads, så Lotte Cederskjold nu sidder i Børn og Unge-udvalget og Niels Brammer i Teknisk Udvalg. Begge ser de frem til arbejdet på deres nye poster.

Læs mere på www.siak.dk


 
Støt og følg os på facebook

Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er kommet på facebook. Støt og følg dine 14 byrådsmedlemmers arbejde for et helt Aarhus.

Klik ”synes godt om” og modtag løbende opdateringer fra din byrådsgruppe.

Du kan også støtte vores borgmester, Jacob Bundsgaard, på facebook.